Standox introducerer nyt produkt – Standohyd og basefarveblanding i strålende magenta, som kaldes ”Basecoat Mix 387 Brilliant Magenta”


Ved hjælp af blandingsfarvetonen Mix 387 Brilliant Magenta, tilføjer Standox endnu en meget kromatisk rød nuance til sit Standohyd Plus Basecoat system. Den gennemsigtige farvetone, hjælper professionelle autolakerere med at genskabe de oprindelige farver helt præcist.

Den 14. maj 2021 - Standox, et globalt førende lakmærke fra Axalta, har udvidet sit Standohyd Plus Basecoat system med blandingsfarvetonen Mix 387 Brilliant Magenta. Den gennemsigtige, meget kromatiske farvetone, benyttes primært til at udføre præcise reparationer på effektfarver, hvilket også afspejles i de mange Standohyd Plus farveformler som den bruges til, inklusive Mazdas specielle farve 46V Soul Red Crystal.

Værksteder kan bestille Mix 387 Brilliant Magenta, i kasser med fire 500ml dåser og de relevante farveformler kan straks findes i vores webbaserede Standowin iQ Cloud database.

Laksystemer og matchende farveformler, som har bevist deres værdi

Harald Klöckner, Axaltas Internationale Chef for Oplæring & Lakspecialist, ved godt, at det kan være en udfordring for autolakerere at udføre reparationer på meget kromatiske farver. Men Standox tilbyder deres værksteder løsninger, som gør dem i stand til at opnå de rigtige resultater i første omgang.

”Vi støtter vores værksteder ved hjælp af vores velafprøvede laksystemer, samt de rette farveformler i vores Standowin iQ farvehentnings-software, som sætter dem i stand til at lave reparationer af meget kromatiske originalfarver, som er rigtige allerede i første omgang. Autolakerere stoler på vores laksystemer, fordi de opnår et højt niveau af farvenøjagtighed og reparationer af høj kvalitet. Derudover kommer vores omfattende oplæring og støtte på stedet, som gør at vores autolakerere bliver forsikret om, at de kan levere resultater hurtigt og præcist, når som helst, med Standox”, forklarer Harald Klöckner.

Standowin iQ Cloud, vores webbaserede database, indeholder mere en 200.000 farveformler, som hele tiden opdateres. Du kan finde den her: www.standox.dk/iQ-cloud. For yderligere oplysninger vedrørende Standox, se venligst www.standox.dk.

Om Standox

Standox, et globalt lakmærke fra Axalta, er det bedste valg til professionelle autolakerere. Kunderne kan altid stole på, at Standox leverer de bedste kvalitetsresultater, præcist og hurtigt - hver gang. Mærket Standox, der fremstilles i Wuppertal, Tyskland, sikrer, at kunderne er klar til fremtidens digitalisering, ved at forbedre arbejdsgange og arbejdsprocesser med digitale værktøjer. Standox støtter ikke bare kunderne med relevant markedsindsigt, men også med arbejdsopgaver, takket være omfattende godkendelser fra bilfabrikanter samt flåde-, leasing- og forsikringsselskaber, der afspejler mærkets position som en førende partner i bilbranchen. Standox – omlakeringens kunst.