Axalta is not resposible for content you are about to view

Show Searchbox Show Navigation
Interstandox Logo

Superbiler fra Koenigsegg – når superhastighed møder tilbagelænet præcision

 

Ejere af kvalitetssportsbiler vil gerne skille sig ud fra mængden – og derfor skal deres biler se fantastiske ud. Men hvis du er indehaver af verdens hurtigste bil – en Koenigsegg – er det endnu vigtigere at tiltrække dig opmærksomhed, hvor end du kører. Den svenske bilproducent har i mere end seks år sat deres lid til, at Moses Bil & Lack, som er et familieejet værksted i den lille svenske landsby Sätaröd, og Standox kan bidrage til, at disse firhjulede kulfiberkunstværker får en førsteklasses lakering.

En verden ud over det sædvanlige

Mens næsten alle andre værksteder fokuserer på effektivitet og hurtigere ekspedition, kan det tage op mod 1.200 arbejdstimer at lakere en Koenigsegg. Og med op mod fire af disse fantastiske biler i lakeringsværkstedet på samme tid kommer det ikke som en overraskelse, at Mose Freyer, indehaver af Moses Bil & Lack, har investeret i en separat lakeringslinje eksklusivt til Koenigsegg. "Arbejdet med disse biler kræver, at man har sans for førsteklasses håndværk, der ganske enkelt ikke kan sammenlignes med andre lakeringsprocesser. Man skal have et intuitivt instinkt og prioritere kvalitet frem for alt," udtaler Freyer, der gennem et tæt samarbejde med sine medarbejdere og vores Standox tekniske specialister i Sverige sikrer, at alle trin i lakeringsprocessen håndteres med kvalitet og præcision.

 

Jo mere enestående, des bedre

Og det er ikke kun lakeringsprocessen, der udføres med største omhu. At vælge den perfekte farve til en ny bil er en omhyggelig og kompleks proces, for kunderne ved, hvad de vil have. Freyer forklarer, at "det ikke er usædvanligt at modtage forespørgsler om at få blandet 24 karats guld– eller platinspåner i lakeringen".

Men at fastslå en nøjagtig farve eller at matche alt fra farven på neglelak til nuancerne på et bjerg, der ligger i nærheden af kundens hjem, kan være en opgave, der virkelig kræver en indsats. Koenigsegg kunder går meget op i specifikationsprocessen, der ligger bag alle detaljerne ved bilen, så det er afgørende at finde den helt rigtige nuance. For at gøre dette muligt arbejder Moses datter Lina tæt sammen med Koenigseggs art director, Lisa Johansson, for at sikre, at det er den helt rigtige farve, der bliver valgt. Lina benytter sig af de 8.000 farver i vores Colour Box. "Uanset hvilket trin i farveafstemningsprocessen, vi befinder os på, skal kundens forventninger indfries," understreger Freyer.

  • Koenigsegg’s new Regera model in white, shown at the 2018 Geneva Motor Show, painted at Moses Bil & Lack in Sätaröd, Sweden.
    Photo credit: © Koenigsegg Automotive, photography by Steven Wade

  • Koenigsegg’s new Regera model in blue shown at the 2018 Geneva Motor Show, painted at Moses Bil & Lack in Sätaröd, Sweden.
    Photo credit: © Koenigsegg Automotive, photography by Steven Wade

  • The world record-breaking Koenigsegg Agera RS (pictured here in the Nevada desert in November 2017) was painted at Moses Bil & Lack in Sätaröd, Sweden.
    Photo credit: © Koenigsegg Automotive, photography by Steven Wade

Koenigsegg’s new Regera model in white, shown at the 2018 Geneva Motor Show, painted at Moses Bil & Lack in Sätaröd, Sweden.
Photo credit: © Koenigsegg Automotive, photography by Steven Wade

Koenigsegg’s new Regera model in blue shown at the 2018 Geneva Motor Show, painted at Moses Bil & Lack in Sätaröd, Sweden.
Photo credit: © Koenigsegg Automotive, photography by Steven Wade

The world record-breaking Koenigsegg Agera RS (pictured here in the Nevada desert in November 2017) was painted at Moses Bil & Lack in Sätaröd, Sweden.
Photo credit: © Koenigsegg Automotive, photography by Steven Wade


Kvalitet i højsædet

Udarbejdelsen og lakeringen af hver eneste kulfiberkomponent udføres med største præcision og føling med produktet. Der anvendes et udvalg af Standox produkter for at sikre optimal kvalitet. Når basefarven er tør, undersøges hver eneste kvadratcentimeter af toplaget nøje af en autolakerer med henblik på at sikre, at den er fuldkommen perfekt, inden det sidste lag klarlak påføres for at give den ultimative blanke finish, som Koenigsegg bilerne er kendt for. Og så går de i gang med slibning og polering!

Ingen autodele returneres til Koenigsegg, før farven er 100 % nøjagtig. "Vi ville ikke kunne gøre alt dette uden samarbejdet med Standox. Det er det eneste mærke, med hvilket man kan opnå den kvalitet, vi kræver. Alle produkterne er helt igennem uovertrufne. Hos Moses Bil & Lack efterstræber vi det samme – vi vil overgå vores kunders forventninger. Det er derfor, jeg har samarbejdet med Standox i 30 år," siger Freyer.



Gå ikke glip af nogen ny historie!