Axalta is not resposible for content you are about to view

Show Searchbox Show Navigation
Interstandox Logo

I Porsche-drømmeland

 

En af de kunder, som Standox er særligt stolt over at arbejde sammen med, holder til kun et par kilometer fra Standox' hovedkvarteret. "Early 911" i Wuppertal er en af verdens førende specialister i Porsche 911-veteranmodeller.

Massevis af 911'er opbevares på stativer.

Massevis af 911'er opbevares på stativer.

Når man kigger på Early 911-bygningen udefra, er der ikke meget der afslører, hvad der foregår inden for. To Porsche 911-modeller i sprælske 70'er-farver står parkeret udenfor, men derudover er parkeringspladsen domineret af biler fra andre fabrikanter. "Desværre har vi endnu ikke et showroom, hvor vi kan udstille vores biler," siger Manfred Hering, grundlægger af Early 911. "Men vi arbejder på sagen".

Så snart Manfred Hering åbner den første hal står det klart, at firmaet allerede har mere end rigeligt at fylde et showroom med. Derinde står en lang række Porsche modeller, kofanger mod kofanger: 911'ere fra 60'erne, åbne Targa'er, Turbo'er med enorme hækspoilere, en 911 S/T i racerdesign, en 356-cabriolet, der engang blev brugt af det tyske færdselspoliti og meget, meget mere...

Hele karosserier er stablet på stativer

Men det næste syn vil være nok til at tage pusten fra enhver Porsche fan: Hallen fyldt med massevis af veteranbiler, der er ved at blive restaureret. Måske endnu mere spændende er hallen med reservedelene: Enorme treetagers stativer bruges til opbevaring af karrosserierne af hele Porscher. Her findes alt lige fra den første efterkrigs Porsche til 1990'ernes 993-serie – den sidste model, hvori man brugte luftkølede motorer. "Vi har i øjeblikket omkring 400 biler," siger Manfred Hering.

En Porsche 911 S/T fra 1971, bygget til det afrikanske Safari Rally.

En Porsche 911 S/T fra 1971, bygget til det afrikanske Safari Rally.

"Porschen var aldrig min drømmebil, da jeg var barn."

reklamebureau. "Vi brugte en gammel Porsche i en af vores kampagner, og det gik op for mig, at den var i virkelig dårlig stand." Han kiggede nærmere på problemet og opdagede, at der var mange, der var interesserede i restaurerede 911'ere. Så i 2006 startede han Early 911.

I dag er Hering en anerkendt Porsche ekspert. Hans ekspertise er meget eftertragtet blandt mange købere. Hvilket er forståeligt: En perfekt restaureret 911 kan hurtigt løbe op i flere hundrede tusinde euro. Men det er ikke alle biler, der er til salg, der er en god investering. "Den skal have en historie, specielt tilbehør eller en særlig finish," forklarer Hering. "Det er sådanne ting, der gør en Porsche 911 til et samleobjekt."

Det er ikke kun bilens mekanik, der skal være perfekt. Det samme gælder finishen.

Der er omkring 70 medarbejdere på Early 911 i Zuffenhausen, der spænder over karosserispecialister til polstrere. De holder alle øje med hver en detalje på disse veteranbiler. "Vi udfører kun komplette restaureringer," påpeger Hering. "Det betyder selvfølgelig også, at farven skal matche den oprindelige." Dette aspekt klarer det interne lakeringsværksted i Solingen, som ligger i nærheden af Early 911. Her benytter de sig af Standox lak, især basefarven Standoblue.

Når det drejer sig om finish, er Manfred Hering ganske omhyggelig. "Porsche udviklede nogle virkelig flotte farver," siger han. "Det er derfor, at jeg ikke kun lægger stor vægt på, at bilens mekanik er præcis som den skal være, men også på lakeringen. Og den nøjagtighed og skinnende finish, som Standoblue giver, er virkeligt overbevisende."



Gå ikke glip af nogen ny historie!